Går en pige hjem fra sit første bal
Sker det, at hendes ven
Går blot lidt for vidt, ja, det sker så tit
Men hun svarer igen:
Stop, ja, stop
Ja, stop, mens legen er go’
For jeg kan fornemme, at du nok vil glemme
At jeg må hjem klokken to
Tænk, ja, tænk
Ja, tænk om drømmene brast
For du ka’ vel nok forstå
Tiden går helt i stå, når du holder så fast
Lad os bare vandre af sted
Uden mål eller med
Nyde stjernehimmelens ro
Den er skabt for os to
Kom, ja, kom
Ja, kom, måske si’r jeg top
Når tiden er inde til kærlighedspuslespil
Det bli’r uden et ‘stop’
Lad os bare vandre af sted
Uden mål eller med
Nyde stjernehimmelens ro
Den er skabt for os to
Kom, ja, kom
Ja, kom, måske si’r jeg top
Når tiden er inde til kærlighedspuslespil
Det bli’r uden et ‘stop’
