I dende Nætters Nat
Der hun hafvde besættende Glød,
Bar bleege Stjerner i sit Skiød,
Hylder han hende med een Sang
Dende Lidenskabens Hymne
Vidner om det Baand
Som nu invælder
Natten in hand Aand
Når Stjernerne varsler Grye
Mod to-hornet Sølvmaanenye
Oc Soelen stiiger frem
Lig een Flamme, skiær & reen
Som fra Faedres Offerbaal –
Ustyrlig er da hans Sind!
Skiænk kam saa nyt Lius aff dit Skin,
Du, Satans Soel,
Saa han kand jage tol Bestandighed
Regiære, i kold,
Ufattbar Mayestet