Der sidder en mand på et mørkt kontor
Med hændene fulde af bly
I aftenskuden er han sidste mand ombord
I morgen sættes sejlet på ny
Og ud ad sit vindue, ser han byens sidste lys
I skorstenens dampende røg
Han famlede i blinde efter kærlighed og kys
Men fuglen på taget, den fløj
Men hvornår, ja, hvornår vil han vågne op og se
At det Danmark, han elser, vil dø?
Og hvorfor, ja, hvorfor sættes mark og by i brand?
Og selvsamme flammer, de brænder i hans hjem
Med tomme løfter smeder han handlingsløse ord
Til skabet med våben er fyldt op
Men ingen har bedt ham forsvare dette Nord
Alligevel så følger vi trop
Men hvornår, ja, hvornår vil vi vågne op og se
At det Danmark, vi elser, vil dø?
Og hvorfor, ja, hvorfor sættes mark og by i brand?
Og selvsamme flammer vil brænde vores hjem
