Norden for Trondhjem der stander en lind,
den skinner vel femten mile omkring,
og en liden jord.
Norden for Trondhjem, der ligger den dal,
der sidder min kjæreste, så klar som krystal.
Udi den samme dal, der stander et hus,
der sidder min kjæreste, så klar som et ljus.
Udi det samme hus, der stander en stol,
der sidder min kæreste, så klar som en sol.
Under den samme stol, der rinder en strøm,
hver nat kommer jeg min kæreste i drøm.
Udi den samme strøm, der flyder to kar,
det ene med mjød og det andet med vin.
Så skænkede jeg for kæresten min,
ret aldrig får du noget bedre glas vis.
Så drikker, så drikker allerkæresten min,
ret aldrig får du noget bedre glas vis.
Hun haver to terner, de dække hendes bord,
den tredie lagde guldknive derfor.
Hun haver to terner, de redte hendes hår,
den tredie holder guldspejlet derfor.
Hun haver to terner, de redte hendes seng,
den tredie lagde guldtæppe på den.
Så ønsked jeg min kæreste så mangen god stund,
som sandet i hav og græsset i lund.
Så ønsked jeg min kæreste så mangen god nat,
som himmelen er med stjerner besat.
Og gid jeg var hjemme og hjemmet var her,
og grøden var kogt og lagt udi smør.
