FLYVEFORBRUD
BOMBEHUNDE OG BARRIKADER
KAMPKLÆDTE BETJENTE PÅ GADEN
OG SKARPSKYTTER PÅ TAGET
JEG PRUTTER PÅ DET I DEN SKUDSIKRE FIRHJULSTRÆKKER
ROCKERTYPE BAG RATTET
HØRESNEGLE I ELEFANTØRET
DE INTELLEKTUELLE HAR ALLE SAMMEN SOMMERHUS
OG DE ER BANGE FOR STORMSKADER
DE BOR PÅ ØSTERBRO
OG PLAGES AF BANDEKONFLIKTEN PÅ NØRREBRO
DE VANDER KARTOFLERNE I RÆKKERNE
OG PISKER BØRNENE MED IDYL
DE HILSER HELLERE PÅ EN KENDT
END PÅ EN BEKENDT
JEG LIGGER I FORSTERSTILLING
I MARTIN KRASNIKS BARNESENG
BAG VED DET LILLE TOILET
JEG GEMMER MIG SGU HOS EN JØDE