Fra tordenen af mit vrede ord
Ekkoet farer ud
Ekkoet som vinden tager
Væk fra Gud
Fra asken af mit brændte sind
Støvet vil stå
Støvet som sneen dækker
Og fryser blå
Fra mulden af min rådne krop
Træet skal gro
Træet som regnen rammer
Fra himmelens bo
Størknet
Og stukket ud
Med knaseskridt
Så hviskehvæs
Blodstran og trevlet hud
Med bundet hånd
Så stille ord
Stålbid
Og ladegreb
Det sidste lys
Forglem mig ej
