Jo ældre jeg bli’r, jo mere forstår jeg
Men hvad kan jeg bruge det til?
Tiden den går, og pluds’lig forgår jeg
For tiden den gør som den vil
Jeg er almindelig dødelig
Jeg er en parentes
Eller måske er jeg et punktum
Eller et stort udråbstegn
Og nu’ det for sent virkelig at dø ung
Så jeg spiller bare med på legen
Jeg er almindelig dødelig
Jeg er en parentes
Måske skal jeg begraves
Eller måske brændes op
Og mine organer ku’ godt overdrages
Til en knap så funktionel krop
Jeg er almindelig dødelig
Jeg er en parentes
På en planet, der er et sandkorn
I den store sandhedskasse
Ka’ det, ka’ det virkelig passe
Da jeg var yngre, stod alting åbent
Hele natten og dagen
Jeg ku’ flyve og lyve og forblive tyve
Lidt ligesom Peter Pan
Men jeg er almindelig dødelig
Jeg er en parentes
På en planet, der er et sandkorn
I den store parentes
På en planet, der er et sandkorn
I den store parentes
På en planet, der er et sandkorn
I den store sandhedskasse
Ka’ det, ka’ det virkelig passe
