Sorrig og glæde de vandre til hobe,
Lykke, ulykke de gange på rad,
Medgang og modgang hinanden tilråbe,
Solskin og skyer de følges og ad,
Jorderigs guld
Er prægtig muld,
Himlen er ene af salighed fuld.
Dejligste roser har stindeste torne,
Skønneste blomster sin tærende gift,
Under en rosenkind hjertet kan forne,
For dog at skæbnen så sælsom er skift!
I våde-vand
Flyder vort land,
Himlen har ene lyksaligheds stand.
Tjdernis bom
Bliver dog tom,
Himlen skal kiøre altingest her-om!
