Lov mig, at du ikke be’r mig om at love dig noget,
be’ mig ikke om at bære dine håb
Du behøver ikk’ at sige, hva’ der’ på spil,
jeg ved det godt, jeg ved bar’ ikke, hvad jeg vil
Jeg’ så træt, jeg kan næsten ikke stå,
træt af at slås, så bar’ la’ klokken slå
Hvis du har ventet for længe,
hvis det’ for svært at være her, så gå;
jeg lover, at jeg ikk’ vil be’ dig om at love mig noget
Der’ ting, der stadig står ligeså skarpt,
den bløde hud på indersiden af din arm,
lyden af din stemme, når du si’r mit navn,
og lukker op for alt det savn,
der er blevet en del af mig,
der er blevet en del af os,
og blevet en del af at elske hinanden på trods
Hvis du har ventet for længe,
hvis det’ for svært at være her, så gå;
jeg lover, at jeg ikk’ vil be’ dig om at love mig noget
J’har ingenting at gi’,
så enkelt ka’ det si’s,
og jeg kan ikk’ være,
den du savner
Hvis du har ventet for længe,
hvis det’ for svært at være her, så gå;
jeg lover, at jeg ikk’ vil be’ dig om at love mig noget,
la’ os se, hva’ der sker,
og ikk’ love hinanden mer’
