Nej, hvor er den solnedgang fantastisk,
selve solen er som bukket i neon,
og skyerne som støbt i plastic.
Jeg står her og dypper syrebasserne
i vandet som er tykt af gobler.
Vinden er bedøvende tung af gasserne
– det gærer så det syder og bobler.
Solen synker over fiskebankerne,
og skinner ned på vandet,
ned på flyvebådene og supertankerne,
og oliekagerne i sandet.
Jeg er på rekreation,
og jeg ville ikke bytte for en million.
Det er så skønt at være på landet,
det er så dejligt at være ved vandet.
Nede på kajen står gutterne
med deres fiskekroge.
En har fanget en transistorradio,
en anden har sgu fanget en måge
De har alle sammen hængerøv
i deres bikinitrusser.
Og de har sorte rande under øjne-ne-ne
– det får man af at drikke whiskysjusser.
Selv er jeg også meget pæn,
jeg ser ud som jeg var dyppet i friture,
men jeg siger: skidevære med min teint,
så længe jeg er stiv af syre.
Jeg er på rekreation,
og jeg ville ikke bytte for en million.
Det er så skønt at være på landet,
det er så dejligt at være ved vandet.
Det er så smukt med lidt bondekultur
– dansk tradition er godt nok.
Pølsemanden har tyrolerbukser på,
og der er sauerkraut i hans hot dog.
Om aftenen er der topløs, go go,
og liveshow nede på kroen.
Bagefter kan man selv få lov,
men jeg plejer nu at nøjes med at smide skoene.
På diskoteket er der jazzmusik
med ham der Elvis Presley.
Så får den derudaf med rytmik
i snudetræskoer med græs i.
Jeg er på rekreation,
og jeg ville ikke bytte for en million.
Det er så skønt at være på landet,
det er så dejligt at være ved vandet.
Det her, det er noget andet end livet i en by.
Tænk, byen gjorde mig rigtig syg,
jeg gik til min doktor, og min doktor sagde:
“Tag og tage på landet nogle dage!”
Når jeg nu kommer hjem til byen igen,
hjem til forureningen,
når nerverne ikke kan klare mere,
så skal jeg heldigvis på landet og feriere.
Jeg er på rekreation,
og jeg ville ikke bytte for en million.
Det er så skønt at være på landet,
det er så dejligt at være ved vandet.