En smeltet kaktus i en vestvendt vindueskarm
Stillestående luft mellem død og larm
Kun en indre færden
I en afmålt og skridsikker verden
Har drejet blikket helt bort, ind gennem [?]
Horisontale dage, sætter ny rekord
[?] tre seks fem
Hverken ude eller hjemme
Kom nu, min ven
Spænd hjelmen igen
Det stille liv
Det søde tidsfordriv
Har sat sig fast i begge hjertekamre
Intet bliver, som du tror
For hver en deling, nye spor
Gi slip, min ven
Luk mørket ind igen
Det søde liv
Det nøgne tidsfordriv
Har sat sig fast i begge hjertekamre
Intet bliver, som du tror
For hver en deling, nye spor
Bag en bunke staniol og cellofan
Ligger en knapt så spændstig skygge af Peter Pan
Drømmer stadig om at flyve
Uden vidner kan man lyve
På lånt tid og talte dage får alt værdi
Overlevelse er dybeste poesi
Kan noget gro og blive større
Hvis du har alt på det tørre?
Kom nu, min ven
Luk mørket ind igen
Det søde liv
Det nøgne tidsfordriv
Har sat sig fast i begge hjertekamre
Intet bliver, som du tror
For hver en deling, nye spor
Kom nu, min ven
Spænd hjelmen igen
Det stille liv
Det søde tidsfordriv
Har sat sig fast i begge hjertekamre
Intet bliver, som du tror
For hver en deling, nye spor
Kom nu, min ven
(Kom nu, min ven)
(Kom nu, min ven)
