Inderst inde….er vi store og små
Inderst inde….er der latter og gråd
Der sker så meget dér,
som vi ikke kan forstå
Men vi finder altid svaret,
inde i os selv –
Inderst inde.
Jeg ved, jeg ved, jeg ved at du er der
Jeg ved, jeg ved, jeg ved at du er der
Jeg ved, jeg ved, jeg ved at du er der
Jeg ved, jeg ved, jeg ved
Vi griner og vi skåler
men snart bli’r stemningen nervøs
Nogen sparker og slår en stakkel dér,
som er helt chanceløs.
Jeg ser at ingen ta’r sig af det,
og heller ikke jeg
Rædslen er for stor og stærkt
for at turde blande sig
Men inderst inde… skammer jeg mig
Inderst inde… brænder tanken mig
Jeg ved, jeg ved……..
Jeg tænker på det ofte,
hvis det var min egen bror
Så ville også jeg forvandles
til et monster uden ord
Når jeg ser de forbrydelser,
vi mennesker kan begå
De meningsløse lidelser,
har jeg svært ved at forstå
Både du og jeg har været et barn,
og hjælpeløs engang
Elsket uden grænser,
elsket uden tvang…
Men inderst inde… er vi alle små
Inderst inde… kan en go’ sjæl forgå
