Ursula: Den eneste måde, du kan få hvad du ønsker, er ved selv at blive menneske.
Ariel: Kan du gøre det?
Ursula: Det er, kære barn, lige hvad jeg kan.
Der er det jeg lever for, at hjælpe ulykkelige havfolk ligesom dig selv,
Stakler, som ingen andre kan hjælpe.
Det er rigtigt, jeg engang har været hæslig
Og det passede når de kaldte mig en heks
Men det passer ikke mere
Jeg har ændret karakter
Og jeg hjælper, dem der går med et kompleks
Åh, jo
Jeg har altid været meget skrap til trolddom
Øvet heksekunst, på både dit og dat
Men i flere år har jeg, hjulpet alle på min vej
En ulykkelig, en ensom, en forladt
(De stakler)
Små ulyk’lige pus, i nød, i trang
En er fattig, men forelsket En vil gerne være høj
Og om jeg vil hjælpe? Gang på gang
De små ulyk’lige pus
Som beder, som spørger
Ja de kommer her i flokke – Råber: “Tryl Ursula tryl!”
Og jeg hjælper? Om jeg gør
Når en stakkel uden held
Ikke har betalt sin gæld
Har jeg desværre måttet vise mig lidt studs
Jeg har straffet dem der snød
Men er ellers blid og sød
Mod de små ulyk’lige pus
Med dit udseende, dit kønne ansigt, og jeg skal ikke undervudere betydningen af kropssproget…
De mænd der bor deroppe, hader plapren
De synes kvinders snak er dum og tom
Der hvor fine men’sker bor
Siger damer ikke et ord
Og hvad søren skulle de også snakke om?
Kom nu tøs, det rager dem et døjt, hvad piger siger
En gentleman vil slippe hvis han kan
Der er allermest applaus
Til en dame der er tavs
Det er den der holder kæft, der får en mand.
Kom nu, dit lille ulyk’lige pus
Tag det bud, som der gi’s
Det er alle tiders mulighed
Bestem dig, jeg har travlt
Jo, din stemme: Er min pris!
Dit lille ulyk’lige pus
Du ved jo godt
Man betaler hvad det koster, det er ligesom i en bus
Sæt dit navn på det papir her, gem dig ikke som en struds
Bundslam, Skidtslam, den er hjemme nu
Kontrakten er i hus
Dit lille ulyk’lige pus
Beluga, sevruga
Kom, vinde mef salt og stryknin
Larynxis, glositis og max laryngitis
Lad stemmen blive min
Så, syng
Bliv ved med at synge
